
I fredags måtte jeg give “undskyld – jeg var en idiot-kage” til pædagogerne i Baldurs vuggestue. Vi har, som I måske ved, været igennem en hård omgang med streptokokker (halsbetændelse) og mellemørebetændelse. Det startede med, at Kasper blev syg tre dage før, han skulle på træningslejr – hvilket jo passede helt perfekt med, at jeg blev syg præcis den morgen, han rejste. Det er blevet en underlig form for lov, at jeg og/eller børnene bliver syge, når Kasper er på træningslejr. En lov, som kan få mig til næsten at ønske genindførsel af dødsstraf. Hvis ikke til dén som indførte...